Skiltet ”Artsrig vejkant” skal fortælle dem der færdes langs vejen, at her er en særlig artsrig flora og også minde dem, der passer vejkanten om, at her skal de skal tage særligt hensyn til floraen.

Indtil 1950´erne fandtes der en meget rig vild flora langs vores veje. Siden er både antallet af arter og antallet af vilde blomster gået meget voldsomt tilbage og vejkanterne domineres i dag af de mest næringselskende, høje ”generalistarter” som f.eks. nælder, tidsler og græsarter som draphavre og hundegræs.

På Langeland har DN Langeland registreret floraen og udarbejdet en liste med en snes vejstrækninger hvor der allerede findes sjældne arter der har et særligt behov for beskyttelse.

Det drejer sig om arter som: Bredbladet Høgeurt, Håret Viol, Nælde-Silke, Bredbladet Engelsød, Hjertespand, og Smalfliget Brandbæger, der på Sydlangeland har sit eneste danske voksested.

Samarbejdet omfatter også en særlig opmærksomhed på mindre sjældne, men gode indikatorarter som:
Engelsød, Merian, Kransbørste, Kornet Stenbræk, Agermåne, Mørk Kongelys, de lugtløse Violer, Blåhat, Stor Knopurt og Hulkravet Kodriver.

Læs mere

Hvis du vil vide mere om planter i vejkanter og hvad man gør i andre kommuner, så er her links til 3 artikler:

https://odder.dk/media/13967/d2019-94907-endelig-plan-for-forvaltning-af-groeftekanter-23000293019-228130143872290.pdf

https://natur360.dk/onewebmedia/Downloads/Vejkantsnatur_en%20drejebog_vs2.pdf

https://natur360.dk/onewebmedia/Downloads/Vejkantsskilt_Projektbeskrivelse_maj2020.pdf