Grundvand

Notat Grundvand - 12. august 2015

Langeland er, også geologisk set, en interessant ø.

Naturstyrelsen har nu fremlagt en rapport, hvor resultater af grundvandskortlægningen på Langeland er sammenfattet, bl.a. med nye udpegninger af nitratfølsomme indvindingsområder.

En foreløbig gennemgang af Naturstyrelsens rapport viser en række trusler og potentialer for sikring af rent drikkevand på Langeland, som skal behandles lokalt i det koordinationsforum omkring grundvandsbeskyttelse og udarbejdelse af indsatsplaner på Langeland, der er nedsat af Langeland Kommune.
Tidligere kortlægningsrapporter viser, at Langelands geologi er kompliceret. I nord indvindes vandet fra kalk, som er overlejret af ler fra istiden (moræneler) og måske lidt sand. Fra Rudkøbing og sydpå ligger kalken under et tæt lerlag, og der kan kun indvindes ferskvand fra spredte sandlommer i moræneleren. Det betyder, at indvindingsforholdene er ret forskellige på henholdsvis Nord- og Sydlangeland.

Der er udpeget to områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) - et mod nord (fra Tranekær og nordpå) og et mod syd omkring Humble. Tullebølle, Rudkøbing og Bagenkop vandværker indvinder (forholdsvis lidt) vand uden for OSD. Mest vand indvindes på Lejbølleværket, som hører til Rudkøbing.

OSD er de områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen af drikkevand. Tilsammen kan de dække det fremtidige behov for rent drikkevand, hvis der tages hensyn til grundvandets naturlige beskyttelse, kvalitet, bæredygtig indvinding og en beskyttelse af de områder, hvor grundvandet er på vej hen til vandværkets indvindingsboringer.

I modsætning til de fleste steder i landet er vandindvindingen på Langeland faldet ret lidt siden 1990 - fra et niveau omkring 1,5 mio. m3 om året (1,7 mio. m3 i 1996) til nu godt 1,3 mio. m3. Det har betydning på en ø, hvor ferskvandsressourcen er begrænset. Hvis vandværkerne indvinder for meget og derved sænker grundvandet, trænger der saltvand ind og ødelægger grundvandet. Det har tidligere været et betydeligt problem, at der er fundet et forhøjet indhold af klorid i mange boringer, men det ser dog ud til, at øens vandværker er ved at have styr på det.

Grundvandskortlægningen har vist, at de områder, hvor grundvandet er nitratfølsomt på Nordlangeland, er mindre, end man tidligere troede. Til gengæld er der stadig ganske store nitratfølsomme indvindingsområder på Sydlangeland og omkring Tullebølle. Ændringerne af de nitratfølsomme indvindingsområder får umiddelbart betydning for administrationen af husdyrgodkendelser. For at undgå nitratforurening af drikkevandet i fremtiden vil det også være nødvendigt med en ekstra indsats i forhold til dyrkningen i nogle af områderne.

Der er fundet sprøjtegift i flere boringer, spredt rundt omkring. Det er mest 2,6-Dichlorbenzamid (BAM), som stammer fra et nu forbudt stof (dichlobenil) der har været anvendt som totalukrudtsmiddel på gårdspladser og udyrkede arealer, og måske endda omkring vandboringer. På Sydlangeland er der også fundet glyphosat (RoundUp) over grænseværdien for drikkevand. Forekomsten af sprøjtegift i grundvandet er altid et tegn på, at indvindingsforholdene er sårbare over for sprøjtegift, og fundene kalder på ekstra beskyttelse.

På Langeland, hvor ferskvandsressourcen er begrænset, er det derfor vigtigt, at indsatsen er bred og fremtidssikret, så vi også fremover kan indvinde vores eget vand her på øen.

Langeland Kommune har på et dialogmøde med øens landmænd d.19. februar 2015, tilkendegivet, at de vil inddrage de boringsnære beskyttelsesområder
(BNBO) i de kommende indsatsplaner. Danmarks Naturfredningsforening støtter naturligvis en sådan indsats, som vi ser som et vigtigt led i en overordnet planlægning, hvor grundvand tænkes ind.

En arealanvendelse, der beskytter grundvandet, finder DN således, er et grundlæggende element i sikring af rent drikkevand af en god kvalitet på Langeland.

DN vil med sin deltagelse i det nedsatte koordinationsforum arbejde sammen med Langeland Kommune og de øvrige deltagere for aktivt, at beskytte og forbedre drikkevandet.

De mest sårbare og miljøfølsomme områder med grundvand bør udlægges til miljøvenlig skov eller overdrev, hvor der ikke må drives almindelig landbrugsdrift, og hvor der ikke må bruges pesticider.

DN opfordrer desuden til, at der i lokalplanerne henstilles til ikke at anvende kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler på udendørsarealer for derved at opfordre til en reduktion af den del af grundvandsforureningen der skyldes sprøjtning i private haver og på udendørsarealer generelt.

DN·Langeland/NRA 12.8.1015